Hvorfor os?

Den korte historie Vi (Aktivitetscentret Sundholm) er et beskæftigelsestilbud til hjemløse og socialt udsatte i Københavns Kommune. For at skabe en målrettet og meningsfuld hverdag for brugerne tilstræber vi en professionel virksomhedskultur i vores fire værksteder, hvor der produceres varer af høj kvalitet. Varernes kvalitet er afgørende for at varerne kan afsættes, hvilket igen er afgørende for en selvtillid, faglig stolthed og faglig opkvalificering, som skaber udgangspunkt for at tage hånd om andre problemer, som misbrug, hjemløshed, dårlig økonomi mv. Med andre ord laver vi ikke socialt arbejde for at sælge varer, men sælger varer for at lave socialt arbejde. Når du køber produkter i vores webshop eller direkte fra vores butik, bidrager du altså til at skabe afgørende forandringer i udsatte menneskers liv. Alt overskud fra salget går direkte til Aktivitetscentret Sundholms sociale arbejde. Du kan læse meget mere på vores hjemmeside eller følge med i vores arbejde på Facebook.