Vores varer

Alle vores varer produceres i vores (Aktivitetscentret Sundholms) værksteder, som et led i vores sociale arbejde. Derfor udføres alt arbejde af de hjemløse og socialt udsatte, der benytter Aktivitetscentret – i tæt samarbejde med uddannet fagpersonale. Det er en hjertesag for os, at alle produkter kan måle sig med den kvalitet, der kan findes på det øvrige marked til samme pris. En forsendelse fra os indeholder altså både socialt ansvar og høj kvalitet. Skulle vores varer alligevel ikke leve op til dine forventninger, har du altid 30 dages returret på varer købt i vores webshop – se nærmere i vores handelsbetingelser.